Vi anvender cookies til at måle trafikken på websitet og til at forbedre brugeroplevelsen. Klikker du videre på sitet, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere
Du er her : Home SEO webshop – søgemaskineoptimeret shop til google

SEO webshop – søgemaskineoptimeret shop til google


SEO webshop og søgemaskine optimering af shops til google, det vælter rundt med dem der ude, eller gør det nu også det? Automatisk SEO af din webshop, så du ikke behøver at gøre noget, kan man det? I denne artikel vil jeg forsøge at opdele krydderierne lidt, så vi får kanel og salt i hver sin beholder.
Jeg har arbejdet med søgemaskineoptimering siden søgemaskinernes helt spæde barndom, dengang den hotteste søgemaskine herhjemme i Danmark hed Jubii. Derfor har jeg igennem årene også hørt rigtig mange udsagn, og fortællinger om webshops og CMS systemer der er søgemaskineoptimeret. Nogle af dem mere sandfærdige end andre, så lad os prøve at kigge lidt på dem, så du er klædt godt på, når du skal ud og have søgemaskineoptimeret din webshop eller CMS system.
 
I daglig tale bruger mange ordret ”SEO”, som står for Search Engine Optimization, på dansk bare kaldet søgemaskineoptimering. Der er nogen som så har fortolket lidt på ordret, og nogle gange kunne det næsten lyde som om, de taler om ”plads-nummer-et-på-google-optimering”. – Og lad mig bare slå det helt fast fra starten, der findes INGEN, og jeg gentager, INGEN, som kan garantere dig for en nummer 1. placering i google. Støder du på sådan et firma, er mit eneste råd, hold dig langt væk – de kan i bedste fald koste dig de penge, som du kaster i det.
 

Webshop til C5 og NAV

Hvad er SEO?


Et spørgsmål jeg har fået utallige gange er, ”Hvad er SEO”, og med et smil på læben, er det at optimere din webshop og vare til google – selvom jeg godt er klar over, at der gemmer sig mere bag spørgsmålet. Men SEO er ALT det dit firma er på nettet, og sågar også ude fra. De fleste har en misforstået opfattelse af, at det bare er at lave de rigtige tekster, og så stryger man helt til tops, men inden vi når der til, er der en del forarbejde der skal laves. Sandsynligheden for at jeg eller en af mine kollegaer i branchen, kan ”kaste sig direkte over din webshop”, og give dig de råd der skal til, er nærmeste lig nul. De fleste af de webshops og CMS systemer der bliver leveret, er så behæftet med fejl, at disse fejl først skal rettes op, før vi endelig kan komme i gang. Det selvom, den webshop du har købt, garanteret har fået en fin udnævnelse som, SEO venlig / optimeret til google, af selveste sælgeren der solgte dig systemet.
 

Kom i gang med SEO af din webshop.


Det vigtigste er om du eller din virksomhed er klar? - Budskabet er ikke bedre end produktet. SEO er ikke noget der tager 30 min. og 438 anslag på et tastatur – det er en proces hvor du i samarbejde med en SEO konsulent bliver rådgivet og fulgt, igennem en længere periode. Du bliver nødt til at se dine produkter ude fra, hvad er det egentlig dine kunder syntes om dem, og hvad for nogle termer bruger de, når de omtaler dine produkter. Har du en fotobutik, nytter det ikke, at du bliver ved med skrive objektiver, hvis dine kunder omtaler dem som linser – så kan du nok så meget grine og sige, at linser er noget man køber hos bageren, men det er ham der får alle de besøgende og dermed ordrene, der kan grine hele vejen ned i banken. Ofte har jeg hørt SEO været omtalt som noget hemmeligt, mystisk og magisk, det er det ikke – bare rolig. Alle kan se hvad du laver, så hemmeligt er det ikke, og mystikken er ikke større end den bil, der bare ikke vil starten mandag morgen. Magiske indslag i SEO verden, bliver høfligt kvitteret af søgemaskiner som google, med en blacklistning. Laver du en søgning efter SEO, kan du ganske gratis finde artikler om hvordan du optimere din hjemmeside. Dem kan du nå ganske langt med, og de kan give dig et indblik i den mere tekniske del – men husk alle kan skrive en artikel, og de mere lyssky artikler findes også derude. Lidt for kreative indslag på din webshop til Google, bliver som sagt kvitteret med det samme, med en blacklistning. Starter min bil ikke mandag morgen, kontakter jeg en mekaniker, begynder jeg selv at rode i den, kommer den helt sikkert heller ikke til at starte tirsdag, men det er jo kun dig selv, der kan afgøre hvor god en mekaniker du er.
Når du skal ud på markedet og finde en SEO konsulent, er det et spørgsmål om tillid. Hvis ting lyder for godt til at være sandt, er de det helt sikkert også, ”SEO konsulent på 17 år med 20 års erfaring” – de findes faktisk der ude. I dag kan du også få 'hele pakken' igennem Dandomain, som har et hav af samarbejdspartnere med know-how indenfor diverse felter som f.eks. IT-Effect. Du kan læse meget mere om deres løsninger på deres website her.
 
Af Thore Olsen fra IT-Effect.

 

Publiceret 27. januar 2015 i kategorien nyheder
Nøgleord: e-handel, webshop

 

Lignende indlæg