Vi anvender cookies til at måle trafikken på websitet og til at forbedre brugeroplevelsen. Klikker du videre på sitet, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere

Vil rapportudskriften pludselig ikke som du vil?

Eller er din hovedmenu blevet væk?

Problem
Du har måske oplevet, at en rapportudskrift, som du anvender regelmæssigt, pludselig ikke vil som du vil? Eller at din hovedmenu er blevet væk?
Det er to problemer, vi ofte bliver præsenteret for i vores supportafdeling. Og løsningen er ofte den samme.

Hvorfor sker det?
Årsagen er ofte, at man ved en fejl har tastet, flyttet eller slettet noget i et rapportfelt eller hovedmenuen. Da man ikke ved, at man har ændret noget, virker det uforklarligt, at rapporten ikke længere vil, som den plejer, eller at hovedmenuen ikke vises som den plejer.

Sådan løser du problemet
I langt de fleste tilfælde kan problemet løses ved ganske enkelt at slette brugerrettelserne i det pågældende rapportbillede eller startmenu. Sikre dig at musemarkøren står i det skærmbillede, hvor du kan opsætte dine søgekriterier for den pågældende rapport, og tast så genvejen Ctrl + F9 og klik ”ja”.
Hvis det er din hovedmenu, som er væk, skal du stille dig i startbilledet og ligeledes taste genvejen Ctrl + F9 og klikke ”ja”. Prøv nu igen om ikke rapporten opfører sig som den plejer, og om hovedmenuen ikke viser sig igen.

 

 

Publiceret 24. september 2013 i kategorien tips
Nøgleord: c5, tips

 

Lignende indlæg