Vi anvender cookies til at måle trafikken på websitet og til at forbedre brugeroplevelsen. Klikker du videre på sitet, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere
Du er her : Home Tip til C5 - Råd nr. 1 (af 3) til hvordan I får styr på laget

Tip til C5 - Få styr på lageret

Godt nok tilbyder vi ikke at komme og hjælpe jer med en fysisk oprydning på lageret, men her får I noget, som er mindst lige så stor en hjælp. Vi serverer nemlig en håndfuld gode tips til, hvordan I får bedre styr på jeres lager - så det stemmer både mht. antal og økonomi.

Når lagerdisciplinen halter, risikerer I at miste ordrer, få uhensigtsmæssigt mange restordrer, samt utålmodige og utilfredse kunder, når de ønskede varer mod forventning ikke er på lager. Derudover kan I opleve fejl i dækningsbidrag og vareværdier ved den årlige status pga. ændrede kostpriser, som ikke er blevet reguleret løbende.

Her får du det første af 3 gode råd til, hvordan I får indbygget en rigtig god lagerdisciplin, som bliver en del af jeres hverdag.

Registrér ALLE fysiske lagerbevægelser i C5.
Det kan eksempelvis være, at I tager varer ud af lageret til brug på en messe, præsentation eller lignende.

Sådan gør I:

  1. Opret en ordre med jer selv som debitor. Sørg for først at oprette jeres egen virksomhed i debitorkartoteket.
  2. Giv ordren en navn, som giver mening til formålet. Eksempelvis "Messe i Hamborg". OBS: Navnefeltet findes lige under ordrenr.-feltet  -med mindre du har flyttet det.
  3. Registrér de varelinjer og antal, som I tager ud af lageret.
  4. På varelinjerne ændrer du nu priserne manuelt til 0 kr.
  5. Fakturér ordren.

De pågældende varer er nu ikke kun fysisk fjernet fra lageret - tallene stemmer også i C5.

 

Læs Råd nr. 2
-om hvordan I undgår tomme hylder og dertilhørende mistede ordrer.

Læs Råd nr. 3
-om hvordan I løbende kan sikre, at lagerværdierne stemmer.


Forbehold:

I kan have foretaget tilpasninger i jeres C5, som gør, at jeres menuer og valg ikke ser ud som beskrevet ovenfor. Er det tilfældet eller har I brug for hjælp til andet, er I som altid velkomne til at kontakte os.

 

Publiceret 29. oktober 2013 i kategorien tips
Nøgleord: c5, tips

 

Lignende indlæg