Om IT-Effect
Vi er en dynamisk IT-partner, der besidder førende kompetencer, har brancherelevant viden og et dedikeret fokus og forståelse for mindre og mellemstore virksomheders behov inden for IT.
Hos IT-Effect ser vi det som vores fremmeste mål at være din foretrukne samarbejdspartner inden for IT og en aktiv medspiller i dine ambitioner om fortsat udvikling og vækst af din virksomhed. Vi vil opnå dette mål ved at levere viden, som er med til at effektivisere og forenkle arbejdsprocesser, så hver medarbejder får en mere effektiv dagligdag.
Vi leverer værditilvækst til din forretning ved at yde kvalificeret rådgivning omkring effektivisering af arbejdsprocesser - både gennem branche og kundetilpassede IT-løsninger baseret på teknologier inden for Microsoft Dynamics og ved rådgivning omkring forbedret IT-Infrastruktur.
Til dagligt arbejder vi ud fra veldefinerede retningslinjer, som understøtter vores konstante fokus på værdiskabelse i din virksomhed.
Som kunde kan du således forvente, at et samarbejde med IT-Effect indebærer:
-
Kundefokus:
Vi tager altid udgangspunkt i dine behov og du kan forvente, at vi taler et sprog, som du forstår. -
Kvalificeret rådgivning:
Vores konsulenter og udviklere deltager løbende i kurser og faglige arbejdsgrupper for at vedligeholde og opdatere deres viden. Du kan derved altid forvente at modtage kvalificeret rådgivning og assistance fra førende specialister, som har erfaring med at løse dine udfordringer. -
Rådgivning ud fra en helhedsbetragtning:
Har du nogle ønsker og udfordringer, hvor du søger vores assistance, så tager vi altid et holistisk syn på opgaven. Derved sørger vi for at få belyst alle processer og afledte problemstillinger, så du får den optimale løsning for din virksomhed. -
Total leverance:
Vi vil assistere dig under hele ydelsens levetid. Det betyder, at IT-Effect er med i hele processen, fra design af løsning, levering/uddannelse og den efterfølgende support og drift. -
Fremtidssyn:
Vi bestræber os hele tiden på at tilpasse vores forskellige markedstilbud, så de passer til dine fremtidige krav og behov. Du vil derfor løbende blive informeret omkring nye løsninger og fremgangsmåder til at effektivisere arbejdsprocesser indenfor dit brancheområde, så din virksomhed forbliver konkurrencedygtig.
IT-Effect er en ambitiøs IT-virksomhed i vækst. Vi har en professionel bestyrelse og vi arbejder ud fra klart definerede mål og strategier for fremtiden. Følgende understøttes af at IT-Effect i 2009 er blevet hædret som Gazelle virksomhed og nomineret til årets C5 Partner af Microsoft i 2010.
Vi er en velkonsolideret virksomhed, som har eksisteret siden 1996. Vi har hovedsæde i Silkeborg samt selvstændige C5 konsulentafdelinger i Odense og København.



