Vi anvender cookies til at måle trafikken på websitet og til at forbedre brugeroplevelsen. Klikker du videre på sitet, accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere

Gindeskov Administration

Hos GindeskovAdministration har de skarpt fokus på kunderne. Inge Mogensen Bruun, indehaver af GindeskovAdministration, ved nemlig godt, at det er kunderne, virksomheden skal leve af og hvor vigtigt det derfor er, at kunderne er tilfredse og oplever, at de hurtig kan få hjælp.

For at give en optimal kundeservice har GindeskovAdministration bl.a. valgt løsningerne C5 Online Advanced og Hosted Desktop, så de kan hjælpe kunderne lige meget om de er hjemme på kontoret, på hjemmearbejdspladsen eller hos en kunde.

Det giver rigtig meget fleksibilitet og en større frihedsgrad til at planlægge hverdagen. Derudover har vi slet ikke noget liggende på vores egne pc’ere længere - Inge Mogensen Bruun
Det startede med en lokal Dynamics C5

GindeskovAdministration startede i 1998 med en lokal installeret C5 – ganske simpelt fordi der dengang ikke var andre muligheder. Som mange andre betalte Inge Mogensen Bruun for et opdateringsabonnement til Microsoft samt for sin licens. Efterhånden blev den lokalt installerede C5 dog en dyr udgift på Inge Mogensen Bruun budget bl.a. grundet en stigende licensafgift.

I 2010 da Microsoft kom med en ny version af Dynamics C5 meldte Inge Bruun sig til et arrangement hos IT-Effect. Her stødte hun første gang på muligheden for at lægge sin C5 Online, og det satte nye tanker i gang.

C5 Online med flere tilkøb blev løsningen

Inge Bruun Mogensen så flere fordele ved at lægge sin C5 online, og da der ikke er langt fra tanke til handling hos GindeskovAdministration, besluttede Inge Mogensen Bruun hurtigt, at de ville satse på C5 Online.

GindeskovAdministration har været kunde hos IT-Effect i ca. 1 år nu og Inge Mogensen Bruun siger om forløbet: ”Det, der blev lovet, blev der levet op til”.

Ved at lægge vores C5 Online slipper vi for investeringer til servere, bekymringer om der er plads nok på serverne, om strøm og om tekniske problemer, som vi ikke selv ville kunne løse. Derudover slipper vi for den dyre licens og opdateringsabonnementet, som var blevet en alt for stor udgift for os.-Inge Mogensen Bruun

Ud over en Hosted Desktop og C5 Online Advanced har GindeskovAdministration også valgt Office 2010 samt Exchange Online (e-mail og kalenderløsning).

Bag om GindeskovAdministration

GindeskovAdministration er en servicevirksomhed, der håndterer andre virksomheders lønadministration, bogføring og telefonpasning. Derudover yder GindeskovAdministration rådgivning inden for samme områder.

Filosofien bag GindeskovAdministration er, at alle skal lave det, som de er bedst til. Hos Gindeskov Administration er de specialister i regnskabsarbejde. De kan gå ind i alle typer virksomheder og varetage administrative og regnskabsmæssige opgaver. De bliver så at sige virksomhedens bogholderi.

GindeskovAdministration blev stiftet af Inge Mogensen Bruun tilbage i 1998. I dag har Inge Mogensen Bruun to regnskabskonsulenter ansat.