Stilling - Har du lyst til at blive ERP-konsulent? - IT Effect
TOP-1180x380 (JKL-PNI-001)

Er du vores nye ERP-konsulent

Har du interesse for og erfaring med Microsoft Dynamics NAV eller Business Central samt bogholderi/økonomi og har du lyst til at prøve kræfter med jobbet som konsulent? Ønsker du en mere udadgående rolle, hvor du hjælper kunderne med at finde de rette løsninger? Så er det måske dig, vi søger.

EN SPÆNDENDE HVERDAG:
Som Microsoft Dynamics konsulent kommer du både til at styre egne projekter og til at arbejde tæt sammen med kollegaer om at levere IT-løsninger og rådgivning til vores kunder. Du bliver en vigtig del af projektforløbet fra start til slut – fra den indledende analyse til det efterfølgende implementeringsforløb. Vi er en organisation med både talenter og erfarne eksperter der gerne lærer fra sig.

DINE PRIMÆRE OPGAVER:
• Analyse af kundens forretningsprocesser
• Rådgivning
• Undervisning af kunderne i Business Central
• Undervisning af kunderne i vores Bygge- og Anlægsløsning
Du får mulighed for at tage ansvar for projekter og indgå i tæt samarbejde med kunderne

OM DIG:
• Du sidder i dag formodentlig som revisorassistent, økonomiassistent eller økonomichef
• Du har lyst til en mere udadgående rolle som konsulent
• Du har erfaring med anvendelse af NAV og bogholderi/økonomi
• Du er en dygtig kommunikatør, som gerne vil lære fra dig
• Du finder det spændende at finde løsninger, der dækker kundernes behov både ved at vælge den rigtige funktionalitet i standardprogrammet og ved at definere tilretninger i samarbejde med vores udviklingsafdeling

VI TAGER ANSVAR FOR DIN OPLÆRING OG KARRIERE
Når du starter hos os, sørger vi for grundig oplæring i vores Bygge- og Anlægsløsning samt vores leveringsproces. Samtidig sørger vi for løbende kompetenceudvikling.

MENNESKET I FOKUS
Vi har plads til både arbejde og fritid – vi tror på, at den personlige udvikling ikke kun sker på jobbet, men i høj grad også i fritiden. Derfor er det vigtigt, at vi har en sund balance mellem fritid og arbejde. Vi tror på kontinuerlig udvikling både personligt og fagligt. Vi investerer i vores medarbejdere og hjælper også gerne hinanden til at blive bedre i hverdagen. På kontoret har vi et læringsrigt miljø, hvor vores medarbejdere konstant udvikles og altid har kollegaer at sparre med.

OM IT-EFFECT:
IT-Effect er blandt Danmarks førende ERP konsulenthuse. Vi hjælper små og mellemstore virksomheder med at optimere deres forretning, specielt indenfor Bygge- og Anlægsbranchen hvortil vi har udviklet vores egen brancheløsning. Vi udvikler, leverer og supporterer løsninger indenfor primært økonomistyring og projektstyring, der bygger på Microsoft Business Central, Microsoft Dynamics NAV og tilhørende Office 365 produkter.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Vil du være en del af en virksomhed i vækst med hurtige beslutningsgange og godt samarbejde? Så send os din ansøgning i dag.

Du er velkommen til at kontakte Morten Søltoft på 87 43 10 05 hvis der er spørgsmål til ovenstående.

Ansøgning skal sendes til job@iteffect.dk