Stilling - .NET-udvikler til IT-Effect - IT Effect
ITEFFECT_V021 TOP

.NET udvikler til IT-Effect

Vil du være med til at udvikle et af de bedste forretningssystemer, som gør en forskel for medarbejdere i Bygge- & Anlægsbranchen? Ønsker du at være en del af et succesfuldt team, der laver de rette løsninger til kunderne? Så er det måske dig, vi søger.

EN SPÆNDENDE HVERDAG:
Du bliver en vigtig del af vores iTEC team og kommer både til at styre egne opgaver og til at arbejde tæt sammen med kollegaer om at udvikle vores brancheløsning Bygge- & Anlæg. Vi er et Microsoft udviklingshus med ca. 20 medarbejdere. Vi ser ERP-systemet som motoren i kundens forretningssystem og omkring Microsoft NAV/Business Central bygger vi løsninger og integrationer til andre systemer. Vores ambition er at skabe en let og ubesværet IT-hverdag for kundens medarbejdere, som bruger vores systemer.  Vi har flere nye projekter i støbeskeen, som du skal være med til at udvikle fra bunden.

DINE PRIMÆRE OPGAVER:
Udvikling af produkter i vores brancheløsning
Integrationer til egne moduler og løsninger
Vedligeholdelsesarbejde sammen med afdelingens øvrige medarbejdere

Vi har blandet andet udviklet følgende:

  • Time-/materiale- og ressourceregistreringssystem
  • Servicemodul til opgavestyring
  • Dokumentmodul
  • Fotodokumentation
  • Panel til styring af brugere og afregning.

Du skal være med til at bygge lignende løsninger og integrationer.

OM DIG:

  • Du er sikkert datalog, IT-ingeniør eller en dygtig datamatiker
  • Du interesserer dig for backend-udvikling
  • Du finder det spændende at udvikle nye løsninger
  • Du er ikke bange for nye teknologier
  • Du har erfaring med flere af følgende
  • ASP.NET Web API,
  • Entity Framework
  • SQL Server og databasedesign
  • Azure / Azure Dev Ops
  • Angular 2+
  • HTML, CSS, Bootstrap, Typescript
  • Design Patterns (MVC, MVVM, Repository, Dependency Injection, m.v.)
  • Agil udvikling

Værktøjer: Visual Studio 2019, Microsoft SQL Server, Visual Studio Code, npm, Angular CLI.

VI TAGER ANSVAR FOR DIN OPLÆRING OG KARRIERE
Når du starter hos os, sørger vi for grundig oplæring i vores Bygge- og Anlægsløsning samt vores leveringsproces. Samtidig sørger vi for løbende kompetenceudvikling.

MENNESKET I FOKUS
Vi har plads til både arbejde og fritid – vi tror på, at den personlige udvikling ikke kun sker på jobbet, men i høj grad også i fritiden. Derfor er det vigtigt, at vi har en sund balance mellem fritid og arbejde. Vi tror på kontinuerlig udvikling både personligt og fagligt. Vi investerer i vores medarbejdere og hjælper også gerne hinanden til at blive bedre i hverdagen. På kontoret har vi et læringsrigt miljø, hvor vores medarbejdere konstant udvikles og altid har kollegaer at sparre med.

OM IT-EFFECT:
IT-Effect er blandt Danmarks førende ERP-konsulenthuse. Vi hjælper små og mellemstore virksomheder med at optimere deres forretning, specielt indenfor Bygge- og Anlægsbranchen hvortil vi har udviklet vores egen brancheløsning. Vi udvikler, leverer og supporterer løsninger indenfor primært økonomistyring og projektstyring, der bygger på Microsoft Business Central, Microsoft Dynamics NAV og tilhørende Office 365 produkter.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Vil du være en del af en virksomhed i vækst med hurtige beslutningsgange og godt samarbejde? Så send os din ansøgning i dag.

Du er velkommen til at kontakte Morten Søltoft på 87 43 10 05 hvis der er spørgsmål til ovenstående.

Ansøgning skal sendes til job@iteffect.dk