Case Christoffersen & Knudsen

Christoffersen & Knudsen A/S er online i felten

Om kunden

Christoffersen & Knudsen er en moderne VVS virksomhed, der har udviklet og fornyet deres kompetencer til VVS, Gasinstallation, Tagarbejde og fjernvarme. De har lige under 100 ansatte, der er med til at give kunderne en tryghed, når det kommer til deres installationer. 

Udfordring

.C5 har ikke været opdateret i mange år, hvilket begynder at have en effekt på det daglige arbejde i virksomheden. Det er blevet en udfordring at holde styr på logistikken og de mange arbejdsopgaver, som både er almindelige timer og akkorder.

De mangler også en mere brugervenlig måde, hvorpå de kan holde styr på de ansattes arbejdstimer, hvilket i sidste ende gør det lettere at lave løn.

Løsning

.Christoffersen & Knudsen investerede i Business Central og derved et mere moderne system, der kan følge med tiden. De har muligheden for hurtigt at kunne følge med i kostpriser, dagens markedspris etc.

De har ydermere fået et online servicesystem, som er direkte integreret med Business Central, så folkene i felten slipper for køreturen tilbage tilbage til kontoret for at få en ny opgave.

De har nu et system, der kan vækste sammen med virksomheden.

Ambitionerne

Christoffersen & Knudsen A/S er en moderne VVS-virksomhed, der drømmer stort!

De drømmer om at være Danmarksmestre i bygningsrenovering, og er ikke bleg for at gøre alt, hvad der skal til for at opnå dette.
På deres vej mod at opnå deres ambitioner, har de fornyet og udviklet deres kompetencer, så de kan ramme branchen mere bredt.

Noget af det, der sætter en kæp i hjulet for deres ambitioner, er deres nuværende ERP-system -nemlig C5.

C5 har mange gode kvaliteter, men sandheden er, at systemet ikke har været opdateret fra Microsoft siden 2013. Der har dog været stor udvikling på ERP-området de sidste 9 år.

Christoffersen & Knudsen, vidste derfor godt, at et nyt ERP-system var et skridt på vejen mod deres mål. De var således på udkig efter en ny og moderne løsning på Business Central, som de fandt ved os hos IT-Effect.

Samarbejde

Hos Christoffersen & Knudsen A/S er de eksperter, når det kommer til fag- og hovedentrepriser. Dette skyldes blandt andet, at de med Business Central har fået et helt nyt overblik over sager, økonomien i sagerne samt opgaverne inden på sagerne. Dette har bland andet den fordel, at deres service har opnået et helt nyt, men ønsket niveau.

For at give flere en fair chance for en uddannelse, har Christoffersen & Knudsen tilmed startet et samarbejde med kommuner og boligselskaber.

Ud over at være eksperter til at planlægge og arbejde sammen med andre håndværkere, påtager Christoffersen & Knudsen sig også et socialt ansvar. De har derved gjort det til en del af deres arbejde.

Et godt arbejdsmiljø står altid øverst på dagsordenen. Medarbejdernes trivsel betyder således en stor del for virksomheden. De har derfor altid flere lærlinge på én gang, så de kan lære af hinanden og af de øvrige ansatte.

Med så mange lærlinge og timelønnede, har dem i bogholderiet fået sit arbejde for, når der skal udarbejdes løn.

Siden Christoffersen & Knudsen skiftede til Business Central, er der dog kommet en løsning på dette. Ved at have tilvalgt e:byg og herunder timeregistrering, har de mange ansatte mulighed for at angive en korrekt timeangivelse. Enten som almindelig timer eller angivelse direkte på en akkord. De registrerede timer kan efterfølgendes ses og godkendes i MIT.iteffect.dk. Så snart timerne er godkendt, bliver dataen smidt over i Business Central.

Bogholderiet har således direkte adgang til den enkelte medarbejders godkendte timer, så de kan udarbejde den korrekte løn til medarbejderen og en faktura til kunden.

En vogn med udstyr

Christoffersen & Knudsen vægter faglige kvalifikationer højt. For at kunne tilbyde sine kunder tip-top-service alle årets dage, har de flere servicebiler. Ved at have servicevogne, der indeholder alle de nødvendige materialer og ikke mindst det nødvendige værktøj, kan de hurtigt være ude ved kunderne.

Som bruger af C5, er biler med eget lager nærmest en umulighed for virksomheden, da C5 ikke kan bruges ude i felten.

Det er heldigvis muligt med Business Central!

Business Central er designet til at kunne tilpasses virksomheders behov - uanset deres størrelse. For at kunne imødekomme de mange forskellige behov og ønsker, er Business Central lavet til at kunne arbejde sammen med andre systemer uden problemer.

Ved også at have tilkøbt e:byg til deres ERP-løsning, har de mulighed for at modtage nye opgaver, mens de er på farten. Derved sparer de tid og transport, men de har også skabt et højere serviceniveau for deres kunder.

Den rette pris

Ud over Business Central og e:byg, har de tilkøbt en integration til KlarPris, der samarbejder med Business Central.

Derved har de hele tiden adgang til de vigtigste produktdata – direkte i Business Central

Christoffersen & Knudsen kan med KlarPris hente data som kostpriser, listepriser, avancepriser, varenumre, beskrivelser, billeder, leverandører etc. på deres produkter.

Dette giver dem mulighed for at sammenligne og beregne de korrekte salgspriser. Dette gør det lettere for virksomheden og dens ansatte at udarbejde tilbud til kunderne, som både kunderne og Christoffersen & Knudsen er glade for.

Ud over at kunne lave det bedste tilbud til kunden, sparer medarbejderne også tid på deres priskontrol, da de slipper for at gå ind på leverandørernes webshops for at sammenligne priser. KlarPris har samlet det hele og smidt det ind i Business Central. Medarbejderne skal således bare logge ind i systemet for at få adgang til priserne – selv når de er på farten eller ude ved en kunde.

Nemmere hverdag med Business Central

Ved at sende den gamle C5 version på pension til fordel for Business Central har Christoffersen & Knudsen A/S fået et fuld-digitaliseret system, der kan rumme virksomhedens opbygning, mange opgaver og ikke mindst de mange ansatte.

Mange af de manuelle arbejdsprocesser er automatiseret, hvilket har sparet virksomheden både tid og penge.
Ved at tilkøbe sig MIT.iteffect og e:byg, som er IT-Effect udvidelsesprogrammer, har de fået et system, der er skræddersyet til deres behov.

Vi er glade for IT-Effect, som har leveret den bedste timeregistreringsløsning integreret til Business Central.

Jeanette Lønsbo Sørensen, Økonomichef

Med MIT.iteffect.dk har Christoffersen & Knudsen fået en helt ny måde, hvorpå de ansatte nemt kan stemple ind og ud, når de møder og går hjem.

Med Timeregistrering og Opgavemodul, har Christoffersen & Knudsen også fået gavn af værktøjer, hvor bogholderiet og ikke mindst folkene i marken kan følge med i arbejdstimerne. Det er blevet nemmere at have overblik over, hvor mange timer der er arbejdet, hvor lang tid, der er brugt på transport og ikke mindst, hvis der er anvendt noget maskineri.

Derved kan både administrationen og medarbejderne i felten se den nøjagtige status på arbejdstimerne.

Dette gør det nemmere, når kunden skal faktureres og ikke mindst, når de ansatte skal aflønnes for deres arbejde.
Med den nye integration til MIT.iteffect slipper bogholderiet for en hel del arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af fakturaer og løn, da alle informationer er i Business Central. Der skal således ikke bruges tid på at lede efter den relevante data.

E:byg og MIT.iteffect.dk snakker begge direkte sammen med Business Central, hvilket gør, at der opnås en nemmere hverdag.

C5 VS Business Central

Modsat C5 er Business Central en online-løsning, hvilket gør, at alle ansatte kan tilgå systemet fra deres mobil, tablet eller computer, og er således ikke begrænset af, at de skal være et bestemt sted, for at benytte systemet.

Ved at være skiftet til et system, der er fuldt ud digitalt, kan de i samme omgang spare på både papir og blæk. Det gør også, at de har et system, der lever op til de nye regler for bogføringen, men også at det nemt kan ændres og tilpasses fremtidige regler, love og ikke mindst virksomheden - helt uden problemer.

Bogholderiet har også fået stor gavn af det nye Business Central, da de blandt andet kan gøre brug af Løn Export, der ikke var en mulighed med C5. Derved kan de uden problemer eksportere løndata fra systemet, så det kan sendes til virksomhedens lønbureau.

Resultat

Christoffersen & Knudsen A/S er gået fra at være begrænset i deres brug af systemer, hvilket gav lange arbejdsprocesser, og det kostede meget tid. Nu har de mulighed for at logge på systemet, hvor end de befinder sig!

Dette har gjort, at de kan have omkring 100 ansatte og mange servicevogne uden de administrative udfordringer. De er således tættere på deres ambitioner om at blive Danmarksmestre i bygningsrenovering.

Fakta

ERP-system:

Skiftet fra C5 til Business Central.

Købte IT-Effect produkter:

Supportaftale type 2
Supportaftale Drift
Serverabonnement
Løn export
MIT.iteffect-dk
- Timeregistrering
- Opgavemodul

3.-Partsprodukter:

KlarPris

Ønsker du også lagerstyring og overblik?

Gør som Christoffersen & Knudsen og book et GRATIS demo-møde om løsninger, og se, om det er noget for jer.
Du får præsenteret en køreklar demokonto fyldt med test-data, så du kan få et indblik i vores løsninger.

Og hvis det ikke er noget? Intet problem. Du er ikke bundet til noget.