Opgradér backuppen af din Microsoft 365
Det er menneskeligt at fejle, og når det kommer til datatab i virksomheder, så er vi mennesker faktisk skyld i omkring 75% af uhensigtsmæssig sletning af data. Vil du undgå, at den klassiske fejl 40 er skyld i, at du mister værdifuldt data? Så kan vi hjælpe dig med en Microsoft 365 Backup.
Selvom du har Microsoft 365 og benytter dig af deres backup, så er den langt fra så effektiv, som det kan være. Microsoft har selv været ude og anbefale, at man bør benytte sig af en 3. parts backup-løsning. Det skyldes, at de kun tilbyder en papirkurv med 30 dages mulighed for at genskabe data. Vi har tit oplevet at vores kunders papirkurv desværre er så rodet og svær at gennemskue, at dataen er for svær at finde eller de giver op.
Udover slettet eller tabt data, så har vi tit stødt på sætningen; 'Jeg kom til at trykke på et link..'. Selvom vi måske siger, at det ikke kommer til at ske for mig, så kender vi alle en, der er kommet til at klikke på et link i en e-mail, og nu er alle filer krypterede. Uanset, hvor påpasselig du er, så kan det ske, at det er dig, der står med fingrene i postkassen næste gang. Det er en situation, som kan være meget omkostningsfuld og langtrukken, hvis ikke der er en ordentlig backup arkitektur bagved. Med Microsoft 365 Backup vil data i skyen kunne genskabes til inden angrebet og vil derfor ikke længere være krypteret.
Hvad bliver der lavet backup af?
Som udgangspunkt vil der blive lavet backup af alle dine postkasser - både brugerpostkasser og delte postkasser -, kalendere, kontakter, Teams, OneDrive og SharePoint.
Det er muligt, at du selv kan vælge, hvilke postkasser der skal laves backup af, hvis du ikke ønsker det på alle.
Din backup bliver lagt på en række af krypterede servere, rundt i EU. Det vil sige, at skulle der være problemer med en server, vil alt din data stadig være tilgængelig da den også ligger på andre krypterede serverer. Dataen er derfor også beskyttet her, både med krypteringer, men også med geografisk redundans.
Hvor lang tid er min backup tilgængelig?
Lige præcist så lang tid som du ønsker den skal være det. Vi sætter ikke nogen grænse for, hvor længe du kan have en backup liggende.
Det er noget af en opgradering fra de 30 dages backup, der følger med som standard på din Microsoft 365-løsning.