Hvem er IT-Effect?

Fokus på de gode relationer

Vi lægger stor vægt på samarbejde. Det kommer til udtryk, når vi indbyrdes samarbejder med hinanden og vores kunder, om at løse de daglige udfordringer.

Vi engagerer os i, hvad der er af nye tiltag og opdateringer og rækker ud efter den nyeste viden. Det er netop vores kompetencer, der gør os til de stærke medspillere, som vores kunder behøver. Derfor er vi ikke blot en ordinær softwarevirksomhed, der tilbyder ét produkt - vi varetager mange opgaver.

Vi sætter en ære I at kunne levere produkter og service på en let forståelig måde, yde hurtig og problemløsende support samt sikre en stabil drift og vedligeholdelse af servere.

_W3A0200
_W3A0125

Microsoft hus med egen udviklingsafdeling

Siden midten af 90’erne har vi arbejdet på at gøre det nemmere for virksomheder at bevare overblikket over deres økonomi og ressourcer. Vi har 25 års erfaring med leverancer, support og drift af Microsoft økonomi-systemer, og vi har udviklet vores egne tillægsprodukter.

Med egen udviklingsafdeling er der ikke langt fra ord til handling. Vi udvikler både på vores egen løsning til bygge- & anlægsbranchen med fokus på udvidet sagsstyring og på NAV/Business Central.

Brancheløsning der giver nemmere sagsstyring

Vores mål er at gøre arbejdsdagen for medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen nemmere.

Derfor har vi udviklet udvidet sagsstyring, der netop tager fat om de problematikker, der især er i bygge- og anlægsbranchen for at kunne se en større detaljegrad på igangværende arbejder og totalentrepriser end et økonomisystem kan vise.

Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre platformen både med input fra vores kunder i branchen, UX-designere og udviklerne.

Danmark, Grønland og Island

Vi samarbejder med kunder i hele landet og derudover har vi også kunder på Grønland og Island.

Vores kunder spænder vidt. Lige fra de mindre virksomheder med 3 medarbejdere og op til virksomheder med over 350 medarbejdere. Fælles for dem alle er dog, at de vil have en nemmere hverdag med IT.

Vores primære kundegruppe udgøres af bygge- og anlægsvirksomheder, og servicevirksomheder, men vi leverer også økonomisystemer og support til rene handelsvirksomheder.

_W3A0551

Vil du være en del af IT-Effect?