Presserende behov for digital dokumenthåndtering
Hos entreprenørvirksomheden Peter Meyer A/S er de på forkant med IT-udviklingen. Virksomheden valgte at investere i bygge- & anlægsløsningen, e:byg, fra IT-Effect, da de gerne ville automatisere og optimere deres interne arbejdsprocesser. Især var behovet for digital dokumenthåndtering presserende med ca. 1200 sager om året og dermed et gigantisk antal fysiske papirer i form af tegninger, billeder, bilag og andre dokumenter.
Tidskrævende manuel proces
Det var en tidskrævende manuel proces at finde og holde styr på alle dokumenter til hver enkelt sag. Ofte kunne folk på byggepladsen ikke finde eller få fat i de nødvendige dokumenter for at kunne komme videre med en sag.
Med ca. 1200 sager om året, hvor medarbejderne i snit brugte ca. 15 minutter pr. sag på selve håndteringen af dokumenter brugte de ansatte omkring 300 timer bare på at få fat i de rigtige dokumenter.
Årlig besparelse på 300 timer med digital brancheløsning
Peter Meyer A/S fik implementeret IT-Effects bygge- og anlægsløsning, e:byg, med modulet dokumenthåndtering, der er direkte integreret med deres økonomi- og sagsstyringssystem, Business Central. Det betyder, at de ansatte nu nemt kan finde alle dokumenter på hver enkelt sag med få klik uanset lokation.
Du kan få samme løsning!
Kæmper du også med dokumenthåndtering - og måske de stigende krav til digital dokumentation? Så tag et kig på vores populære dokumenthåndtering til byggebranchen.
Økonomichef Niels Bredal udtaler:
Jeg vil klart anbefale IT-Effects bygge- og anlægsløsning til andre entreprenørvirksomheder. Pt. er det noget af det bedste på markedet.
IT-Effect har forstået, at i entreprenørvirksomheder er dokumenthåndtering det allervigtigste. Dokumenter, tegninger, billeder m.m. skal kunne tilgås direkte på byggepladsen og skal være nemt at finde. Det har IT-Effect formået. Det er der ikke ret mange andre, der kan.
Mere e:byg til Peter Meyer A/S
Udover dokumenthåndtering har Peter Meyer A/S også stor glæde af andre moduler i e:byg, nemlig tidsregistreringsmodulet med godkenderpanel til projektlederen.
- Jeg vil også lige nævne, at tidsregistrering med godkenderpanel er rigtig godt. Vi har et godt overblik over, hvem der mangler at registrere hvad de skal. Overordnet set giver løsningen et godt overblik. Det er et ret godt system.
Integrationen er guld værd
Vi spurgte Niels, hvilken ene ting han vil fremhæve ved bygge- & anlægsløsningen og svaret kommer prompte:
- Et ord: integration! Integrationen mellem IT-Effect portalen, Business Central og Sharepoint er det bedste ved systemet. At du kan navigere rundt, om du er i det ene, andet eller tredje system. Det er nemt at finde tingene. Den integration er guld værd.
e:byg - en samlet brancheløsning
Er du interesseret i den samlede e:byg-løsning til byggebranchen med bl.a. timeregistrering, udvidet projektstyring og planlægning, kan du gå videre og læse om e:byg.
Resultatet for Peter Meyer A/S
Peter Meyer A/s er stort set blevet papirløs, da alt nu foregår digitalt. Alle ansatte har nu adgang til alle dokumenter på sagen direkte fra byggepladsen og kan selv lægge dokumenter op. De skal ikke længere lede efter dokumenter og kan nemt finde tingene.
Det har givet dem en årlig besparelse på ca. 300 timer bare på dokumenthåndtering.
Få professionel rådgivning om din ERP-løsning
Gør som Niels fra Peter Meyer A/S og book en gratis introsamtale. Vi taler om din virksomheds situation og præsenterer dig for vores løsning.
Det er helt uforpligtende - du kan bare tage vores gode råd og gå igen. Du er ikke bundet af noget.