Microsoft Business Central udvikler

Er det dig vi søger?

Vi har travlt med at levere Business Central til vores kunder og søger derfor Microsoft Business Central / NAV udvikler med minimum 3 års erfaring til kontoret i Silkeborg.

Jobbet er varieret, og du vil komme til at arbejde med b.la. udvikling af kundespecifikke tilretninger, og sammen med dine kollegaer i udviklingsteamet, er du med til at udvikle og vedligeholde vores brancheløsninger inden for bygge-og anlægsbranchen. I din nye rolle er det vigtigt at dine kvalifikationer i arbejdet med Microsofts produkter udvikles og vedligeholdes og derfor får du muligheden for at arbejde med de seneste nye Microsoft produkter og igennem vores partnerskab med Microsoft, få sparring og udvikling på højt fagligt niveau. Du vil også være tilknyttet til vores konsulentteam på kundeløsninger, og nye leverancer. Typen af opgaver vil være varierende både i størrelse og i kompleksitet. Du er i høj grad selv med til at præge dine opgaver og hverdag.

Hvad vi forventer af dig

  • Du har minimum 3 års erfaring som Microsoft D365 Business central/Microsoft Dynamics NAV udvikler
  • Har du kendskab til JIRA, er det en fordel
  • Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk, samt engelsk på et rimeligt niveau
  • Du kan arbejde selvstændigt og i projektteams
  • Godt humør, humor, positiv og uformel
  • At du er engageret og udadvendt

Vi tilbyder

Vi tror på et fleksibelt arbejdsmiljø og vi går op i balancen mellem arbejde og dit privatliv.

Vi har kontor i skønne Silkeborg med kantineordning og andre goder, og vi tilbyder samtidig en hybrid arbejdsplads, hvorfor du ikke behøver at bo i nærheden, idet der er rig mulighed for at arbejde hjemme.

Mennesket i fokus

Vi har plads til både arbejde og fritid. Vi tror på, at den personlige udvikling ikke kun sker på jobbet, men i høj grad også i fritiden. Derfor er det vigtigt, at vi har en sund balance mellem fritid og arbejde. Vi tror på kontinuerlig udvikling både personligt og fagligt. Vi investerer i vores medarbejdere og hjælper også gerne hinanden til at blive bedre i hverdagen. På kontoret har vi et læringsrigt miljø, hvor vores medarbejdere konstant udvikles og altid har kollegaer at sparre med.

Om IT-Effect

IT-Effect er blandt Danmarks førende ERP konsulenthuse. Vi hjælper små og mellemstore virksomheder med at optimere deres forretning, specielt indenfor bygge- og anlægsbranchen hvortil vi har udviklet vores egen brancheløsning. Vi udvikler, leverer og supporterer løsninger indenfor primært økonomistyring og sagsstyring, der bygger på Microsoft Business Central, Microsoft Dynamics NAV og tilhørende Office 365 produkter.

Kontakt og ansøgning

Vil du være en del af en virksomhed i vækst med hurtige beslutningsgange og godt samarbejde? Så send os din ansøgning i dag.

Du er velkommen til at kontakte Kim Friis, CTO på tlf.: 87 43 10 00 hvis der er spørgsmål til ovenstående.

Du er også velkommen til at kontakte vores lead developer for en teknisk snak: kra@iteffect.dk

Ansøgning skal sendes til: kfr@iteffect.dk mærket "Microsoft Business Central udvikler"

Vedhæftede filer skal være i PDF format. Vi anbefaler at man som ansøger ikke skriver sit CPR-nr. i hverken CV eller ansøgning, da der her er tale om yderst følsomme persondata. Ansøgninger og CV slettes senest 12 måneder efter afslag. Læs mere om håndteringen af persondata i vores persondatapolitik.