10 fordele ved at udskifte gamle ERP-systemer

5. december 2023

Hvis du bruger en ældre version af et ERP-system som f.eks. NAV, Concorde, Artesa Administration, C5, Navision eller Dynamics Nav. Som det desværre sker med IT, så er udviklingen løbet fra disse systemer og derfor har de fleste virksomheder skiftet til en mere tidssvarende og moderne løsning. Læs med her hvorfor du bør udskifte dit gamle ERP-system til et andet fundament, der er sikret til fremtiden.  

Her får du 10 fordele ved at hoppe fra de forældede systemer og over i det moderne Microsoft Dynamics 365 Business Central.  

1. En fremtidssikret løsning

Det er helt essentielt for din virksomhed at have et solidt og holdbart ERP-system – præcis lige som en bygning skal have et stabilt fundament.   

Desværre er ovennævnte ERP-systemer ikke længere det solide fundament, de engang var. Mange virksomheder er derfor tvunget ud i en udskiftning af systemet, da de pensionerede modeller både har svært ved at understøtte ønskede funktioner samt ikke længere lever op til kravene omkring hurtig, stabil og ikke mindst sikker IT-drift.  

Med Microsoft Dynamics 365 Business Central får du en fremtidssikret løsning, din virksomhed ikke vokser ud af.  

se ind i fremtiden

2. En sikker IT-løsning – automatisk opdatering 

Et ældre system der ikke er blevet opdateret, er desværre hullet som en si på sikkerhedsfronten. Nogle af systemerne har ikke været opdateret i et helt årti! 

Da IT-kriminelle lever af sårbare IT-systemer, bør du altid kun bruge software som leverandøren stadig understøtter med regelmæssige opdateringer. Gammelt out-dated software udgør nemlig en kæmpe trussel for din IT-sikkerhed. Alene af den grund bør dine alarmklokker ringe så højt som rundtårn, hvis du bruger forældet IT-software.  

For statistikken viser nemlig, at 73% af danske virksomheder bliver ramt eller forsøgt ramt af cyberangreb ( Kilde: Analyse fra Dansk Erhverv)   

Hackerne er desværre eksperter i at udnytte huller i software, der ikke er opdateret. Og det gør din virksomhed sårbar for angreb, hvis du anvender ikke-opdateret software. Når du skifter til Dynamics Business Central er det slut med at være bagud med opdateringer til dit ERP-systemMicrosoft gør rigtig meget ud af IT-sikkerheden omkring Business Central og derfor opdateres programmet jævnligt. Det sker endda ofte, helt uden at du opdager det. Disse opdateringer er med til at eventuelle sikkerhedshuller lukkes, så hackere ikke kan finde en (forladt) bagdør ind i systemet.   

it-sikkerhed

 

3. Mere enkeltsimpelt og fleksibelt system 

Flere ældre ERP-systemer har deres begrænsninger i forhold til udvidelser og justeringer og det gør dem svære at tilpasse til den enkelte virksomheds behov. Med Business Central får du et helt andet fundament, der er langt mere fleksibelt. F.eks. er det muligt at integrere og tilkoble andre moduler og systemer.  

Forestil dig hvordan det ville være, hvis dine virksomhedsdata fra forskellige systemer kunne tale sammen på kryds og tværs? Den gode nyhed er, at det rent faktisk er muligt med Business Central, hvor datakonverteringen fra andre systemer bare spiller.   

 

Kvinde ved BC

 

 

4. Spar penge

Er du eksisterende NAV-opdateringskunde får du rabat ved at skifte til Business Central. Du kan spare dit opdateringsabonnement og overgå til en Cloud-løsning. Download denne Miniguide og bliv klogere. Klik på billedet for at downloade din Miniguide. 

Download Miniguide: 10 ting du skal vide, når I vil skifte fra NAV til Business Central >> 

 

Miniguide fra NAV til BC

 

5. Bedre arbejdsflow 

At holde styr på dokumenter er en uundgåelig del af enhver forretning. Indenfor bygge- og anlægsbranchen kan der hurtigt samle sig stakkevis af tilbud, købsordrer, fakturaer, afsendelsesdokumenter, kvalitetsdokumenter, aftaler, bilag, timesedler m.m. At håndtere og dele alle disse dokumenter, specielt iblandt medarbejdere der ikke arbejder på samme lokation, kan være en meget omfattende og tidskrævende proces. Ofte involverer det meget papirarbejde og manuelle arbejdsgange så som indtastning, print og scanning af dokumenter.  

Selv når din virksomhed er blevet digital, kan der opstå flaskehalse, hvis I benytter et ældre system. Ældre softwaresystemer er nemlig ofte langsomme og restriktive og det bremser arbejdsprocesserne. Derudover er der som regel mange funktioner, som den ældre software ikke understøtter og derfor er du stadig fanget i langsommelige arbejdsgange på trods af, at du har digitaliseret flere dele af din forretning.  

Men den gode nyhed er:  

Der findes en nem løsning IT-Effect har udviklet en Bygge– og Anlægsløsning der i kombination med Microsoft Dynamics 365 netop løsner op for flaskehalsene og de tunge arbejdsprocesser indenfor bygge- og anlægsbranchen.  

Spørg dig selv:   

Hvordan ville din arbejdsdag se ud, hvis du altid havde adgang til de rigtige tal, dokumenter, timer- samt materialeforbrug på alle jeres sager og projekter? 

 

Timeregistrering

6. Tilgængeligt på alle enheder og altid online 

Arbejder du med ældre software er du garanteret begrænset af, at det kun kan tilgås fra en PC. Som forretningsejer eller projektleder i dag er det ofte nødvendigt at kunne tilgå virksomhedens data fra forskellige enheder, når du er på farten.  

Med en moderne softwareløsning kan du tilgå mails, delte filer, sager, dokumenter m.m. fra alle enheder uanset om det er computer, tablet eller mobil – og lige så vigtigt uanset hvor i verden du er. Det betyder, at du kan opdatere dokumenter på farten, at dine folk i marken kan registrere timer og materiel direkte på mobilen og at alle altid har de nødvendige information lige ved hånden.  

Microsoft Business Central gør det nemt for dig at vidensdele og kommunikere med afdelinger og teams på tværs af lokationer.  

Derudover er Business Central baseret på en Cloud-løsning, hvilket vil sige, at du altid kan tilgå dine data, så længe der er internet. Det forenkler samarbejdet og gør det væsentligt lettere at dele data og filer.   

 

 

 

7. Slip for komplekse tilpasninger 

Mange af de out-datede ERP-systemer dækkede førhen grundbehovet for at kunne administrere din økonomi, men som så mange andre virksomheder har I måske oplevet, at der var brug for tilretninger og at systemet desværre ikke understøtter jeres ønsker til udvidelser. Business Central derimod er et system din virksomhed kan vokse i.  

Med Business Central er der lavet en masse standardløsninger, hvor der ikke er så mange begrænsninger. Tilføjer du Bygge- og Anlægsløsningen får du oven i hatten en helt branchespecifik løsning udviklet i samarbejde med branchen. Her har vi helt konkret taget udgangspunkt i projektledernes og økonomiafdelingernes udfordringer og bygget en løsning der giver optimerede arbejdsprocesser.  

 

8. Lev op til GDPR 

De ældre ERP-systemer så som NAV, Concorde, NavisionDynamics Nav eller Artesa Administration er skabt længe før ord som persondataforordningen og GDPR blev en del af vores ordforråd. Derfor giver det næsten sig selv, at de ikke lever op til de klare regler på området.  

Ved at skifte til en Business Central løsning er du sikker på at leve op til GDPR-kravene.  

 

9. Genkendeligt for de fleste bogholdere  

Du tænker måske, at det er besværligt at skifte dit gamle system ud og derfor venter du (stadig) til det er absolut nødvendigt?  

Den gode nyhed er:  

Det behøver slet ikke at være så besværligt. Faktisk er Business Central genkendeligt for de fleste bogholdere. Det betyder blandt andet, at mange genveje er ens. Kender dine medarbejdere i forvejen til Microsoft’s univers så som Office-pakken, så vil selve brugerfladen være ret nem at gå til.  

Derudover skal I sørge for at vælge en leverandør, der klæder jeres medarbejdere optimalt på til at komme ind i systemet og få gang i de nye arbejdsgange. På denne måde får I en gnidningsfri overgang, hvor alle medarbejdere hurtigt kommer godt fra start.  

 

bogholder

 

10. ALT samlet ét sted – Inkl. support, drift og backup 

Det sidste men ikke desto mindre ret væsentlige punkt er, at du får én samlet løsning ved at skifte dit gamle ERP-system ud til Business Central. Udover de allerede nævnte fordele ved, at det ikke er flere systemer, der skal tale sammen, så får du også support, drift og backup i samme løsning.  

Det betyder, at I kun skal ringe ét sted hen, når I har spørgsmål.  

Ring på tlf. 87 43 10 00 og tag en kort snak med Kim omkring hvordan IT-Effect kan hjælpe jer med den nemmeste overgang til et nyt ERP-system.