Om kunden
Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S har gennem fire generationer udført fag-, hoved- og totalentreprise indenfor erhverv, bolig og institutioner.
Udover at beskæftige over 50 medarbejdere, har de opbygget en solid erfaring indenfor egenproduktion af jord-, kloak-, anlægsarbejde, betonarbejde, murerarbejde og tømrerarbejde.
Udfordring
Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S's helt store udfordring var, at de benyttede en forældet Artesa-løsning, som ikke længere blev opdateret. Hertil havde de tilknyttet forskellige selvstændige systemer for at kunne administrere deres daglige arbejdsprocesser.
Det administrative arbejde tog derfor alt for lang tid og gav et rigtig dårligt arbejdsflow i hverdagen.
Løsning
Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S skiftede fra Artesa til Business Central Cloud. De fik udfaset deres gamle og dyre server samt de selvstændige systemer de tidligere havde tilknyttet.
De tidligere ekstra systemer, som Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S betalte for er standard i deres nye Cloud-løsning med e:byg tilknyttet. Det har lettet arbejdsgangene markant og sparet dem for en masse administrativt ekstraarbejde.
Klar til et digitalt højdespring
I 2018 overtog Anders Lysholt Hansen familievirksomheden som 4. generation og havde fra start en ambition og drøm om at nytænke og effektivisere de eksisterende arbejdsgange uden at gå på kompromis med kvalitet og værdier. Han ejer virksomheden sammen med Poul Østerby og Ove Nielsen.
Som mange andre virksomheder med et ældre ERP-system var de udfordret af manglende overblik, dobbeltarbejde og for mange manuelle processer. Det stjal tid fra deres kerneforretning og nu var tiden inden til at tage springet videre.
Med et skarpt fokus på digitaliserede processer - og med IT-Effect som partner - tog Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S i 2022 nogle store og vigtige skridt på deres digitale rejse da de konverterede over til Business Central Cloud.
Fremtiden er over Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S
Ved at opdatere til en den moderne Business Central Cloud-løsning, har Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S i dag et system, der løbende kan tilpasses virksomhedens behov. Den lette tilgang til Business Central Cloud og ikke mindst systemets enkelthed, har således skabt et helt nyt overblik over virksomheden.
Skiftet til en Cloud-løsning har betydet at de har kunne spare både besværet og omkostningerne ved at have en lokal server stående. Det altoverskyggende for Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S var dog sikkerheden i at flytte dataene op i skyen. Med stigende fokus på cyberkriminalitet var det ikke noget svært valg at lade Microsoft stå for datasikkerheden, back-ups og kryptering af data frem for selv at stå med ansvaret som hidtil.
Udfasning af selvstændige systemer og samlet alt i ét system
Business Central blev hurtigt indført og er nu dybt integreret i virksomheden.
Skiftet til Business Central har også betydet, at de har kunne tilkøbe nogle IT-Effect udvidelsesprogrammer som opgavemodulet, planlægningsmodulet og timeregistrering.
Det smarte ved Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S's løsning er at den kan tilpasses, så virksomheden kun betaler for funktioner der er behov for og i takt med at virksomhed vækster, så kan der tilknyttes flere og andre udvidelser. Tidligere har tilpasninger og specialudviklede funktioner kostet mange penge for Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S og samtidig har det spærret for opdateringer af ERP-systemet. Ved at have valgt Business Central Cloud og e:byg, så sker opdateringer automatisk - også selvom der er lavet specialprogrammerede tilpasninger og tilkoblet funktioner, som snakker direkte sammen med Business Central.
De tre væsentligste årsager til, at vi valgte IT-Effect, er deres forståelse for vores forretningsmodel, deres indgående viden om Business Central og at de er til at stole på.
De har hjulpet os med at få samlet alle registreringer og omkostninger i ét system. Derudover har opgraderingen til Business Central gjort at vi undgår dobbeltarbejdet, og sikrer at både vores økonomifolk og projektledere får et korrekt overblik over timer, materialer og maskiner i det enkelte projekt.
Anders Lysholt Hansen, Medejer
Tidsregistrering og fraværsstyring samlet ét sted
Hvis tid er penge, hvorfor så ikke starte med at optimere der? Det er lige netop hvad Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S har gjort, og de har virkelig kunne mærke effekten af deres nye løsning i forhold til timeregistrering.
I og med at det er blevet markant nemmere for håndværkerne og teknikkerne at registrere deres tid på farten, har de oplevet langt færre fejl og forglemmelser forbundet med tidsregistreringerne. De løbende registreringer giver ikke bare et bedre overblik over projektøkonomien, men gør det også lettere at lave løn til medarbejderne og holde øje med overarbejde, ferie og fravær.
"Efter vi har konverteret over til den nye løsning, har vi sagt farvel til de traditionelle timesedler og sagt hej til en mere digital hverdag. Vi fået et meget mere strømlinet flow, hvor der løbende kommer registreringer ind, hvilket giver et bedre overblik for alle i virksomheden - hvad enten man er manden i marken, projektleder eller tager sig af økonomien.
Timeregistreringsværktøjet er synkroniseret med vores regnskabssystem og gør derfor meget af arbejdet selv.", udtaler Henrik Hansen, Økonomichef.
Jeg kan på det varmeste anbefale IT-Effect til andre, der ønsker at få det fulde digitale potentiale ud af deres virksomhed. Vores samarbejde har været værdifuldt og sammen har vi sat elektricitet til vores hverdag.
Tidligere kæmpede vi risiko for fejl i vores håndtering af registreringer, indkøb og bogføringer. Det er vi kommet til livs og det er takket være den løsning vi har fået hos IT-Effect.
Anders Lysholt Hansen, Medejer
Resultat
Gennem et rigtig godt samarbejde mellem IT-Effect og Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S er deres arbejdsprocesser blevet markant mere effektive.
Ikke nok med at de slipper for at åbne flere forskellige systemer for at klare bl.a. time- og ressourceregistreringer, så har de fået optimeret deres arbejdsindsatser kraftigt ved hjælp af vores opgavemodul samt planlægningsværktøjer.
Det kan nemlig være helt afgørende at have styr på aftalesedler, og det har Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S fået nu. De kan oprette dem direkte fra deres telefon eller tablet på farten, og derfra ryger det hele automatisk ind på sagen og sendt videre til fakturering. Det har sparet dem for både miskommunikation med kunderne, sikret dem den rette dokumentation og minimeret de tunge arbejdsprocesser.
Fakta
ERP-System:
Skiftet fra en forældet server-udgave fra Artesa til en moderne Cloud-løsning af Business Central.
Købte IT-Effect produkter:
- e:byg
- Udvidet aftalesedler
- Timeregistrering
- Opgavemodul
- Planlægningsmodul
- Supportaftale type 3
3.-Partsprodukter:
- Integration til EG Løn
- Integration til KlarPris
- Continia Document Capture
Overvejer du også at skifte Artesa eller et andet gammelt ERP-system ud?
Vi har skrevet et blogindlæg, som uddyber fordelene ved at investere i skiftet fra forældede systemer som Artesa, Concorde, NAV, Dynamics Nav, Navision m.fl. over til det moderne Microsoft Dynamics 365 Business Central.